PONboys.dk

Her bliver man beskyldt for mangt og meget - og så viser det sig ikke at passe.

Uberettiget blev jeg beskyldt for at have været utæt i en stol, men nu er "synderen" fundet.

Mit menneske havde en aften overtaget stolen, og pludselig siger hun; jeg bliver våd på benet, og det konstateres herefter, at der kommer vand ned fra loftet. 

Til alt held regnede det ikke i lang tid efter at "synderen" var fundet. Til gengæld holdt det lidt hårdt med at finde den rigtige håndværker, men nu har der gået personer oppe på mit tag i dagevis - og jeg er efterhånden træt af at være vagthund.

Så nu overtager jeg stolen igen

Her gik jeg lige og troede, at foråret var kommet til min matrikel for jeg har haft en super weekend som havehund.

Ellers har der ikke været det helt store på "programmet" i den seneste tid - lidt selvtræning her og der, men det er endnu ikke lykkedes at finde et træningssted. 

Endelig har man fået huset lidt for sig selv. I skulle bare vide, hvor mange personer det kræver, når ens vaskemaskine starter med at lave "unoder". Selvfølgelig var det mine håndklæder, der startede problemet !

Først ville maskinen ikke smide vandet ud - og så endte det med, at den ikke ville tage vandet ind. Tro så ikke, at man bare lige kunne gå ud og købe en ny vaskemaskine. Nej, først skulle der rekvireres en VVSer (kvinden i huset forbød, at der blev pillet ved diverse vandinstallationer op til en weekend), så skulle en ny vaskemaskine vælges, og endelig viste det sig, at elinstallationen skulle ændres. Alt dette krævede så lige, at et skab måtte flyttes, men endelig kom alt på plads.

Nytårsaften tog jeg i stiv pote. 

Når man så endelig tror, at alt er ved det gamle, så bliver man slæbt til dyrlægen for igen at få tjekket ørene samt få klippet poter. (Der er nu aftalt månedlige poteklip - så jeg kan blive mere "bekendt" med dette)

Ja, så var jeg lige en tur forbi dyrlægen i går til poteklip samt tjek af mine øre.

Allerede fra morgenstunden var jeg klar over, at der skulle ske noget, og jeg opdagede snart, hvor vi var på vej hen. Jeg kunne selv gå ind hos dyrlægen, men efter en tur på vægten, så ville jeg gerne ud igen. De tobenede var dog af en anden opfattelse, så jeg fik lige et stik i min lårbasse, inden jeg skulle op på bordet til nærmere "behandling". Derefter måtte jeg lige komme lidt til mig selv, inden turen kunne gå hjemover, for jeg følte det, som om jeg havde været til en større julefrokost.

Hjemme sov jeg min "brandert" ud, men i dag er jeg "mit gamle jeg" igen.

Hjælp,

I går var jeg til dyrlæge for at få klippet mine poter.

I starten gik alt "normalt" på de to bagpoter og den ene forpote, men ved sidste forpote måtte der 3 til at holde mig. Det lykkedes at klippe det værste i poten, men så mente jeg, at nu kunne det være nok. (Jeg skreg og skabte mig helt vildt).

Da jeg var faldet lidt til ro, bad min ejer dyrlægen om også at se på mit venstre øre, og resultatet blev, at jeg skulle komme igen til en omgang oprensning af øret - men her skal jeg bedøves - for nu har alle stor respekt for mig.

Så kan de også lige færdiggøre poterne 

Herefter skal jeg kommen igen ca. hver måned til klip i poterne, så jeg kan lære, at det ikke er alt for farligt - for mig 

Endelig sker der noget omkring min matrikel. Der er en nabo, der skal have oplagt nyt tag på sit hus, så nu kommer de med både skurvogn, diverse vogne med materialer, folk der snakker og meget andet - lige supert for en vagthund.

Inden de er færdige med det nye tag, så har alle nok dårlige nerver.

For at alle omkringboende kan hvile nerverne lidt, har jeg lige taget en tur til Vallø slotspark.

Ja, det er jo ikke fordi, der sker det helt store her på min matrikel. Besøg af egern et par gange om dagen, lange ture samt noget træning nu og da, men i går havde jeg en oplevelse - mit menneske gerne ville have været foruden - vi blev nemlig overfaldet på vores eftermiddagstur af en sort lille satan, der som et lyn for ud gennem en hæk og bed i mig. 

Til alt held er jeg jo "polstret" med meget pels, så endnu er der ikke fundet bidmærker i mig - eller i min ejers gummistøvler - som ved et "uheld" kom lidt i vejen.

Søndagen startede helt fint med diverse søgeopgaver i haven og herefter lydighedstræning samt lidt agility. Jeg er efterhånden blevet helt god til øvelsen, slalom, og spring er også helt ok, men jeg har for vane at "køre" helt op, så naboerne kan godt blive trætte af mine "tilråb". 

Når jeg først er kommet op "i det røde felt", er jeg til tider lidt svær at få kontakt til igen.

Alle fik resten af dagen min røst at høre, og samtlige hunde og mennesker, der tillod sig at gå forbi min matrikel, fik "lyd" med på vejen. Selv naboens hund - der normalt kan gå uhindret forbi og hilse ved lågen - fik mig til at "ommøblere" den nyklippede hæk, så jeg lyder faktisk meget hæs i dag.

Jeg keder mig i denne tid - for der er ikke rigtig nogen, der har tid til mig. Mine mennesker har travlt med alt andet end lige mig, så jeg bruger det meste af tiden på bare at slappe af.

Jeg holder dog lidt "liv" omkring mig, idet jeg har fået en ny fjende!!!

En sort hanhund af rasen Stafforshire bull terrier (? - han ligner i hvert fald). Han tillod sig at knurre på den anden side af hækken - og det gør man ikke ustraffet. Min ejer er nu bekymret for om hæk og hegn kan holde, såfremt han hver eftermiddag har tænkt sig at gå tur forbi mine besiddelser.

Jeg forstår mig ikke helt på de tobenede!

Når man gør alt for at fortælle, at nu sker der noget ude omkring hjemmet, så råbes der straks "ti stille" fra en anden matrikel - til trods for at selv samme person har gang i diverse maskiner -, på vejen ud for min matriklen går tobenede rundt og asfalterer iført mit hadetøj (gult arbejdstøj), det nye bud kom lige forbi med ugens omdeling af reklamer og endelig gik min "fjende" (en anden hanhund) også rundt på vejen.

Så er der vel ikke noget til, at man - sammen med naboens hund - siger vov?

Alle dyrene på min matrikel er sure.

Vores ca. 40 år gamle birketræ måtte i dag lade livet. Nej ikke fordi det skyggede, men fordi der var råd i stammen, hvor der i tidernes morgen blev savet nogle grene af.

Nu er haven til gengæld fyldt med savspåner, blade og små grene, der som "hævn" slæbes ind i huset.

Her holder jeg vagt på omgivelserne, men der sker ikke det helt store i sommervarmen.

I lørdags var jeg dog med til prøvedag i OES-klubben - ikke at jeg var tilmeldt, men min træner skulle lige spionere lidt på klasse 2 i LP. 

I går var jeg til mit årlige dokterdyr tjek i nye lokaler i Ejby. Og hvilke lokaler. De var indrettet efter alle kunstens regler med alt, hvad en "kunde" kan ønske sig!

Selve behandlingen foregik som sædvanlig på en yderst rolig måde. Dog blev jeg iført en mærkelig "beskyttelsessnude". 

Min klipning af pels mellem trædepuderne og omkring neglene på selve poterne er ikke altid lige let (jeg er jo en "yderst bestemt herre", der er noget ømtået af "sten i skoen"), men efter en lille halv times tid var denne del overstået.

Herefter fik jeg også lige renset det ene øre for lange hår og dryppet med flydende ørerens - efter forudgående undersøgelse med en mærkelig dims i øret.

At blive stukket i føltes efterfølgende som en leg. 

Ligesom man troede, at man var færdig, skulle der lige tjekkes om jeg nu var mig - med et mærkeligt instrument - og her hørte min tålmodighed op.

Efter disse "operationer" undrer min sædvanlige pelsplejer (læs ejer) sig over, hvordan en PON har klaret sig med at holde øre og poter frie for diverse "problemer" i gamle dage som gårdhund i Polen.  

Man kan virkelig blive træt efter en hård arbejdsdag i haven. Jeg har hjulpet i køkkenhaven (lidt gravearbejde), forsøgt at holde de s..... duer ude af haven (jeg fik næsten ram på en), rullet mig i "meget dejligt" på græsplænen, søgt efter "spændende ting" under buskene samt meget andet - med andre ord en virkelig hundedag!

Men nu kommer det kedelige, nemlig børsten - og andet "godt"

Det er hårdt, at være havehund her på matriklen, idet der ligger nogle "gule mænd" og graver ude på vores vej, hvilket giver samtlige kvarterets hunde en undskyldning for at vuffe. Når den ene får en "venlig" besked om at holde mund - ja så starter den næste - og til sidst giver menneskene op - heldigvis er det nu weekend, så alle kan samle kræfter til mandag morgen. 

Gravearbejdet har også medført, at min lille "ven" ikke har vist sig i flere dage.

I går var jeg med på "sladder".

Jeg elsker at komme med, men det falder ikke altid lige godt ud - især "indesladder" kan give nogle udfordringer samt nervøse trækninger hos mit menneske - for jeg kan finde på lige at vise, at her har jeg været - og så skal kost og spand frem.

Jeg mener dog personlig, at det skal betragtes som en venlig hilsen.

Endelig lidt opholdsvejr, så man kan komme ud og få nogle opgaver.

Søg er min favorit, og mine mennesker er lidt imponerede over min hurtighed til at finde "opgaven" på trods af at den gemmes de mærkeligste steder.

Til gengæld er jeg ikke meget for at aflevere!

Lydighedstræning LP2

Jeg ved godt, at tiden ikke helt er til det endnu, men nu vil jeg gerne ud og træne, så jeg håber, at min træner snart finder et sted, hvor jeg kan komme til at træne LP2 lydighed - og gerne på Sjælland

Hver gang der findes et hold, så er det enten på Bornholm eller Jylland.

Tiden er i øjeblikket alene til lidt hjemmelig hygge.

Nok skulle jeg have været til dyrlægen for at få klippet negle og pels mellem poterne, men grundet vejforholdene mente mine mennesker at det kunne udsættes indtil det blev tøvejr.

Så jeg tog lige en køkkentjans i stedet.

Endelig er der - igen - kommet lidt sne og frost til matriklen.

Jeg kom godt ind i det nye år !

Det vil sige, at jeg sov det meste af tiden - kun når der kom de helt store brag var jeg nærværende - det samme gjorde sig dog gældende, da en af gæsterne fik sparket til mig under bordet.

Nu er vejret ikke mere pelshundevenligt - det vil sige ikke mere frost, men til gengæld snesjap og søle.

Man kan da heller ikke slippe det kvindemenneske (læs min ejer) løs 

Her kører hun til mit hjemland, og så lykkes det hende at få en parkeringsbøde!

Nu skal jeg vel sulte i flere dage for at indtjene beløbet.

Se hvad jeg har fået i min have !

Jeg gør, hvad jeg kan for at holde denne "race" ude, men forgæves. Ved fintælling har det vist sig, at der mindst er 3 stk., og de samarbejder mod lille mig.

De er værre end katten.

Her sker ikke det helt store - bortset fra at jeg igen har taget en sygedag.

Lørdag var jeg til træning, og da jeg kom hjem, havde jeg det lidt mærkeligt. Det samme gjorde sig gældende om søndagen, men på trods heraf spiste jeg dog min mad og sov det meste af tiden - indtil familien sad omkring bordet og spiste deres aftensmad - så tømte jeg lige mit maveindhold ud på gulvet !

Velbekomme